Assange stifter parti i Australien

42-årige Assange, som er født i Queensland i Australien, siger på en Skype-konference, at partiet skal fungere som regeringens vagthund. Kandidaterne skal med Assanges egne ord fungere på samme måde som landets »bedste undersøgende journalister.«

»Wikileaks-partiets kerneværdier som gennemsigtighed, ansvarlighed og retfærdighed skal være grundlaget for, hvordan vi vil undersøge de emner, som optager australierne, såsom skattereformer, asylansøgere, klimapolitik med mere,« skiver han i en klumme i avisen The Australian.

Julian Assange har tidligere annonceret sine planer om at starte et politisk parti.

Assange har ikke været uden for Ecuadors ambassade i London i mere end et år, efter at de svenske myndigheder krævede ham udleveret og retsforfulgt for flere sexsager. Assange selv har påstået, at den svenske retssag er udtryk for amerikansk vrede over de omfattende læk af fortrolige, militære og diplomatiske dokumenter.

Australierne går til stemmeurnerne i november.

Dagens Gossip

Dagens TV