Asteroide med en værdi på 30 trillioner kroner i ædelmetaller passerer jorden søndag

Skrevet af Ane Sørensen

17/07/2015

Mest læste i dag

En asteroide, som er omkring 30 trillioner kroner værd i ædelmetaller, står til at passere jorden på søndag.

Asteroiden lyder ifølge Daily Mail navnet 2011 UW-158, og dens tur vil blive streamet live på internettet fra et observatorium på de Kanariske Øer.

Asteroiden har tiltrukket sig stor opmærksomhed fra selskabet Planetary Resources, fordi den anslås at have en 100 millioner tons tung kerne af platin, som de nok godt kunne tænke sig at udforske en dag.

Asteroiden vil passere jorden i en afstand på omkring 2,4 millioner kilometer.

Den er kun omkring én kilometer lang, men den menes at være uhyre værdifuld på grund af dens platin-kerne.

En organisation ved navn Slooh vil vise billeder live fra deres website, hvor der også vil være en diskussion om asteroiden og dens potentielle værdi.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: