Aston Martin: Allans familie bad os om at fortsætte

Le Mans fortsætter, selv om 24-timers løbet bare ni minutter efter start blev ramt af en ulykke, som endte med at koste den danske racerkører Allan Simonsen livet.

Danskerens team, Aston Martin Racing Team, er også fortsat med i løbet. Det sker på opfordring fra den afdøde racekørers familie.

- Efter specifik ønske fra hans familie vil teamet fortsætte i 24-timers Le Mans, som en hyldest til Allan, lyder det i en meddelelse fra Aston Martin.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Allan Simonsen kørte danskerbilen Aston Martin #95 sammen med Christoffer Nygaard og Kristian Poulsen. Ulykken skete i Tertre Rouge-svinget, hvor den 34-årige dansker af ukendte årsager mistede kontrollen over bilen og med voldsom kraft ramte autoværnet.

- På vegne af os alle ved Aston Martin Racing, vil jeg gerne udtrykke vores dybeste sorg og medfølelse med dem, hvis ven eller elskede var involveret i dagens forfærdelige tragedie, udtaler administrerende direktør hos Aston Martin Racing, John Gaw.

LÆS OGSÅ: Tragisk: Allan Simonsen død efter ulykke ved Le Mans

Den 34-årige Allan Simonsen var fra Odense. Han efterlader sig kæreste og en datter på et år.

Det tragiske dødsfald har efterladt den danske motorsport i chok, men også tusindvis af danskere er berørt af ulykken. På et par timer har gruppen R.I.P. Allan Simonsen fået 60.000 medlemmer på Facebook. 

Dagens Gossip