Astrid Krag skifter til Socialdemokraterne

Nuværende sundhedsminister Astrid Krag skifter fra SF til Socialdemokraterne, oplyser hun på Facebook. Det sker, efter SF har forladt regeringen på grund af Dong-sagen.

Dermed fortsætter flugten fra det kriseramte parti, efter det torsdag stod klart, at Annette Vilhelmsen ikke kunne få hele sin folketingsgruppe til at sige ja til et delvist salg af Dong.

Det står endnu ikke klart, om Astrid Krag kan fortsætte som sundhedsminister.

Mens SF er trådt ud af regeringen og derfor må aflevere alle partiets ministerposter, så skal Socialdemokraterne og De Radikale nu finde navne til SF's seks tomme ministerstole.

/ritzau/

 

Dagens Gossip