Astronomi: Det bliver højdepunkterne i 2013

Et par måneformørkelser, en omgang planetdans og en stjerneskudssværm er højdepunkterne i den astronomiske kalender for 2013.

De to måneformørkelser er dog ikke totale. En total måneformørkelse, hvor månen farves orange eller kobberrød, kan vi først opleve 25. september 2015, om vejret vil.

Den første måneformørkelse i 2013 indtræffer 25. april. Det er en delvis (partiel) formørkelse, hvor en del af fuldmånen kommer ind i Jordens kerneskygge. Den delvise formørkelse begynder kl. 21.52 og topper kl. 22.07.

På det tidspunkt står månen lavt over horisonten mod sydøst. Først lidt over midnat er månen gledet helt ud af Jordens halvskygge. Tycho Brahe Planetarium holder åbent arrangement med mulighed for at se begivenheden i stjernekikkerter.

- Vi vil desuden benytte lejligheden til at se på planeten Saturn, der vil stå knap fem grader nordøst for den formørkede måne, fortæller astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra Tycho Brahe Planetarium i København.

Årets anden formørkelse natten mellem 18. og 19. oktober er en halvskygge-formørkelse, der begynder lige før midnat og topper kl. 01.50.

Her passerer fuldmånen gennem Jordens halvskygge og bliver derfor en anelse mørkere. Under formørkelsen vandrer månen hen over sydvesthimlen.

Sidst i maj står planeterne Merkur, Venus og Jupiter tæt sammen på aftenhimlen. I løbet af nogle dage opfører de tre planeter "en kosmisk ballet", og den 28. maj kommer Venus og Jupiter - de to klareste planeter i vores solsystem - helt tæt på hinanden.

Den tilsyneladende nærhed er dog en illusion, som skyldes, at planeterne ligger i samme retning, set fra Jorden.

- Ude i rummet er der store afstande mellem planeterne. Således ligger Venus i slutningen af maj cirka 245 millioner kilometer fra Jorden, mens Jupiter er næsten 910 millioner kilometer væk, fortæller Michael Linden-Vørnle.

Merkur er tættest på os med en afstand på blot 166 millioner kilometer. Planetdansen udspiller sig lavt over den nordvestlige horisont, så det er vigtigt at have udsyn i den retning.

Planeterne bliver synlige fra omkring klokken 22, og også denne aften holder Planetariet åbent hus ved Sankt Jørgens Sø med amatørastronomer og stjernekikkerter.

I augustnætterne kan man opleve meteorsværmen Perseiderne, også kendt som Sankt Laurentii Tårer.

- Der ventes flest stjerneskud natten mellem 12. og 13. august, men både i nætterne før og efter er det muligt at se perseider på himlen, lover Linden-Vørnle.

Perseiderne stråler ud fra et punkt i stjernebilledet Perseus, som hænger under Cassiopeias karakteristiske W på himlen. Stjerneskuddene er rester af kometen Swift-Tuttle, som trænger ind i Jordens atmosfære med høj fart, omkring 200.000 kilometer i timen.

Stor varmeudvikling får kometstumpen til at fordampe, og luften omkring den begynder at gløde.

Det er netop dette spor af glødende luft, vi ser som stjerneskud. Kometstumperne ligger langs kometens bane, som Jorden rå sin vandring om solen krydser hvert omkring 12. august.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV