Asylansøger anholdt efter vold på asylcenter

Han er sigtet for at have udøvet vold i forbindelse med uroligheder på asylcenteret, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Uroen begyndte natten til søndag, hvor Fyns Politi to gange blev tilkaldt til asylcenteret efter anmeldelse om uroligheder og et muligt knivstikkeri.

Søndag aften var den gal igen, da en vagt på Holmegaard følte sig truet af en gruppe beboere. Da betjentene ankom i en patruljevogn, blev de ifølge politiet omringet af 50-60 personer, der forsøgte at spærre vejen og som slog og sparkede på bilen. Det lykkedes dog betjentene at bringe vagten i sikkerhed, og politifolk patruljerede natten igennem i området ved asylcenteret.

Mandag har beboerne asylcenteret spærret vejen til Holmegaard med store sten, ligesom de har hængt et banner med teksten »Velkommen til Guantanamo« op.

Det skulle nu være pillet ned igen, ligesom blokaden er fjernet. Der er er atter roligt på centeret, men Fyns Politi holder øje med udviklingen og fortsætter efterforskningen af voldssagen.

BNB

Dagens Gossip