Afviste asylansøgere får sat deres psykiske sundhed under stærkt pres, når de er indespærret i deres celler i op til 23 timer i døgnet.
Sådan lyder det fra Ask Elklit, der er professor i klinisk psykologi ved Videnscenter for Psykotraumatologi ved Syddansk Universitet.
- Vi ved fra undersøgelser om isolationsfængsling, at det er utroligt belastende, og at folk i mange tilfælde kan udvikle psykotiske symptomer, hvis det er langvarigt, siger han.
De frihedsberøvede asylansøgere bliver huset i Vridsløselille Statsfængsel. Det er personalemangel, der gør, at de afviste asylansøgere ikke må færdes på gangene og på den måde gå frit omkring.
I stedet går de en tur udenfor en time om dagen.
Udlændingestramninger fra november 2015 betyder, at politiet skal frihedsberøve afviste asylansøgere i højere grad end tidligere. Det gør, at der skal være et sted, hvor de kan blive huset, indtil de forlader Danmark.
Det sker, fordi myndighederne frygter, at de afviste ansøgere vil stikke af og gå under jorden, eller fordi asylansøgerne har prøvet at rejse igennem Danmark for at komme til et andet land, eksempelvis Sverige.
Ifølge Ask Elklit kan det være ekstra hårdt for asylansøgerne, hvis de i forvejen har traumer, for så er de mindre modstandsdygtige og har færre ressourcer til at håndtere det psykiske pres.
Siden årsskiftet, hvor de frihedsberøvede asylansøgere kom til statsfængslet, har der været to selvmordsforsøg.
Da de kan være meget psykisk udsatte, mener Ask Elklit, at der er risiko for, at flere vil få symptomer på psykose, og at antallet af selvmordsforsøg kunne stige.
Lyspunktet for de afviste asylansøgere er ifølge professoren, at de må besøge hinanden i cellerne.
- Den sociale kontakt kan modvirke den gift, som isolationsfængsling er, fordi man kan snakke om, hvordan dagen er gået og støtte hinanden til at holde det ud.
- Ved at dele det med andre kan man ligesom opretholde sin menneskelighed på en bedre måde, end hvis man sad i et rent isolationsfængsel, siger professor Ask Elklit.
/ritzau/
