Asylansøgere venter 93 dage på første asylsamtale

Skrevet af admin

12/04/2016

Mest læste i dag

Over tre måneder venter en asylansøger i gennemsnit på sin første samtale med Udlændingestyrelsen. Det er for lang tid, medgiver udlændingeminister Inger Støjberg (V). Men hun kan ikke garantere, at ventetiden snart bliver kortere.

- Hvis der kommer 10.000 romaer i morgen, kan man hurtigt afgøre deres asylsager. Men hvis der kommer 5000 afghanere, vil det trække ud, siger Støjberg tirsdag eftermiddag på et samråd om sagsbehandlingstider i asylsystemet.

- Vores ambition er naturligvis at nedbringe sagsbehandlingstiden hurtigst muligt. Nærmere kan jeg ikke komme det.

Ministeren understreger, at myndighederne med 21.000 asylansøgninger sidste år aldrig har haft mere travlt. Og Udlændingestyrelsen gør løbende alt for at nedbringe ventetiden, forsikrer hun.

- Der er ansat 100 nye medarbejdere på asylområdet, så der er cirka 250 medarbejdere i asylafdelingen i alt, og der ansættes fortsat flere medarbejdere til området.

- Men det tager tid at ansætte nye medarbejdere i en sådan størrelsesorden og få dem oplært til at træffe afgørelser i komplicerede asylsager. Effekten har nemlig ikke vist sin fulde effekt endnu.

På samrådet kritiserer DF'eren Christian Langballe det ensidige fokus på at nedbringe ventetiden for asylansøgerne:

- Vi mener ikke, at det nødvendigvis skal gå hurtigt. Det afgørende skal være, at man foretager en ordentlig asylbehandling.

Til det lyder Inger Støjbergs svar:

- Det må være i vores interesse at få skilt de mennesker fra, som ikke får asyl, hurtigst muligt.

Justitsminister Søren Pind (V) er indkaldt til samme samråd for at redegøre for "de sikkerhedsmæssige overvejelser i forhold til risiko for terror og anden grov kriminalitet" under ventetiden.

Det er begrænset, hvad han kan sige om efterretningstjenesternes arbejde, men han forsikrer, at de relevante myndigheder holder øje med asylansøgere.

- Det forholder sig ikke sådan, at nyankomne asylansøgere opholder sig i Danmark i 93 dage, før de kommer i kontakt med de danske myndigheder, siger han og henviser til den proces, hvor politiet registrerer navn, foto, fingeraftryk og tjekker det i databaser.

/ritzau/