Asylcenter udsat for racistisk hærværk

Røde Kors' asylcenter i Dianalund har i løbet af weekenden været udsat for racistisk hærværk.

En besked med teksten 'Whit Power' blev skrevet på asylcentrets væg. Formentlig har gerningsmanden forsøgt at skrive 'White Power'.

Men det er - trods stavefejl - noget, som Røde Kors tager meget alvorligt.

Røde Kors' generalsekretær, Anders Ladekarl, er forarget over hærværket. Onsdag skriver han på Twitter:

- Skammeligt racistisk hærværk mod vores asylcenter i Dianalund.

Samtidig morer han sig over de ansvarliges manglende evne til at stave.

- Gerningsmænd bliver næppe optaget på teknisk skole, skriver Anders Ladekarl videre.

Dagens.dk forsøger at få en kommentar fra Røde Kors.

Dagens Gossip

Dagens TV