Asylsansøgere foretrækker krigen i Syrien frem for dårlig mad i asylcentre

Som bekendt er mange mennesker flygtet fra Syrien, og videre til blandt andet Danmark og Sverige.

Men det er ikke nødvendigvis sådan, at de syriske asylansøgere, der kommer hertil, er dem, der har lidt mest i deres hjemland. En del mennesker tager herop, selv om de ikke er voldsomt ramt af krigens rædsler. De søger asyl for at få et bedre liv i et velstående samfund, skriver Den Korte Avis.

Problemet er særligt svært at håndtere i forbindelse med flygtningestrømmen fra Syrien. I Sverige kan alle fra Syrien få asyl. I Danmark kan alle fra krigsplagede områder få det, men da det kan være svært at kontrollere, er adgangen næsten lige så fri som i Sverige.

Et par aktuelle eksempler tyder i høj grad på, at folk, der ikke er specielt traumatiserede, benytter sig af chancen. De begynder at klage over, at forholdene i asylcentrene ikke er så behagelige, som de havde forestillet sig.

Tag nu for eksempel en 18-årig syrer (kaldet Mazen), der flygtede til Sverige for at komme væk fra det krigsplagede land og undgå indkaldelse til den syriske hær.

Politiken har fulgt hans familie – søsteren har skrevet dagbog fra Damaskus til avisen. Den har også berettet om Mazens oplevelser i Sverige.

Han giver udtryk for stor utilfredshed med de forhold, som han er blevet udsat for i asylcenteret. Eksempelvis har han fået serveret kogt fisk i stedet for ovnbagt, som han var vant til fra Syrien – undertiden blev den serveret på paptallerkener!

Desuden var der mest koldt vand i bruserne, som han måtte dele med syv andre.

Den unge mand erkender, at disse klager kan virke nærmest latterlige i forhold til, hvad andre oplever i Syrien. Men, siger han, han har ikke fået den kontrol over sit liv, som han flygtede for at få.

Det handler også om retfærdighed, mener han: ”I andre lejre er der bedre forhold, og der kan de lave deres egen mad.”

Man fristes til at sige: Hvad i alverden bilder han sig ind? Og er han virkelig så krigsramt, at han skal have asyl? Senere er han i øvrigt sendt tilbage til Italien, hvor han kom fra.

Nu kommer der endnu en beretning af samme slags – også fra Sverige.

Forleden skulle en gruppe syriske asylansøgere flyttes fra centeret Stora Ekeberg, der havde pladsmangel, til et andet center i Lugnås. Det affødte højlydte protester over forholdene på det nye sted:

”Situationen var vældig dårlig. Maden var beskidt, rengøringen dårlig, køkkenpersonalet uhygiejnisk, og der manglede lægehjælp,” siger en kvinde, som kaldes Aabida (sverigesradio.se).

Aya Touka og hendes mor Haj Hasan Fattah følte sig nedværdigende behandlet i Lugnås: ”De smed tallerkener med mad hen til os. Vi har søgt til Sverige, som er kendt for at behandle folk humant. Vi er ikke dyr. Jeg er læge, og min mor er ingeniør.”

Set udefra kan man jo ikke bedømme, hvordan forholdene er i disse svenske centre. Det kan meget vel tænkes, at de er langt fra at være ideelle. Sverige er ved at segne under den voldsomme tilstrømning, som landets politikere har åbnet for.

Men det er noget gruelig galt med proportionssansen i disse asylansøgeres reaktioner. De laver stor ballade over problemer, som skulle være til at bære, hvis man virkelig har haft døden i hælene og har oplevet alverdens rædsler i Syrien.

Helt grotesk bliver det, da Aabida siger: ”Hvis situationen er som på det center (Lugnås, red.), vil jeg hellere rejse tilbage til Syrien.” Værre har hun åbenbart ikke haft det dernede.

”Men, der er jo krig dernede?” spørger en journalist hende. ”Spiller ingen rolle – medmenneskeligheden er større.”

Dårlig mad og fedtede glas i Sverige – så var det nu bedre i Syrien.

Det fortæller en hel del om en asylpolitik, som slet ikke har styr på, om det er de hårdest ramte mennesker i Syrien, der bliver hjulpet.

Skrevet af Karen Jespersen og Ralf Pittelkow, Den Korte Avis.

Dagens Gossip

Dagens TV