Atlético Madrid er klar til CL-finale trods nederlag

Skrevet af admin

04/05/2016

Dagens topnyheder

For anden gang på tre sæsoner er den spanske klub Atlético Madrid klar til finalen i Champions League.

Tirsdag aften gjorde Diego Simeones tropper arbejdet færdigt og vandt semifinalen sammenlagt over Bayern München.

Det skete trods nederlaget på 1-2 i München. Spanierne går videre med sammenlagt 2-2 på reglen om flest scorede udebanemål efter hjemmesejren på 1-0 i den første kamp.

Dermed må Bayerns træner, Josep Guardiola, erkende, at han heller ikke i tredje forsøg formåede at føre klubben til Champions League-finalen.

For tredje sæson i træk stod et spansk hold i vejen i semifinalen. Efter sommeren fortsætter han karrieren i Manchester City.

/ritzau/