Atléticos præsident afviser Falcao-bud

Skrevet af admin

05/02/2016

Dagens topnyheder

Der har længe svirret rygter om, at Radamel Falcao snart vil vende tilbage til Atlético Madrid, hvor hans karriere var på sit højeste.

Den colombianske angriber har ikke været oppe i de omdrejninger, der gjorde ham til topscorer i Atlético Madrid, siden han bar den bolsjestribede dragt i 2013.

De seneste sæsoner har han været udlejet fra Monaco til henholdsvis Manchester United og Chelsea, men uden nogen som helst form for succes.

Derfor havde mange spået, at Falcao var på vej tilbage til den spanske hovedstad i januars transfervindue, men det afviser Atlético-præsident Enrique Cereso.

- En klub som Atlético Madrid er altid på jagt efter de bedste spillere. Radamel Falcao er en god ven og en god fodboldspiller, og vi ønsker ham alt det bedste.

- Jeg kan dog afsløre, at vi ikke var tæt på noget som helst omkring ham. Hvis vi mangler spillere til sommer, så ser vi på det, siger Enrique Cereso til Cope ifølge Tipsbladet.

Atlético Madrid ligger på andenpladsen i Spanien, kun tre point bag FC Barcelona.

/ritzau/