Atletik-talent sætter ny europarekord

Således kunne ingen følge med danskeren, der endnu engang løb fra alt og alle.

Faktisk blev Kristoffer Hari fra Hvidovre Atletik & Motions-klub noteret for at have løbet i tiden 10,32 sekunder, men den blev altså efterfølgende korrigeret til 10,37.

Havde den oprindelige tid fået lov til at stå, så havde 'Dynamit-Hari' været den hurtigste 15-årige løber i verden, da verdensrekorden i øjeblikket lyder på 10,36 sekunder. En tid, der blev sat tilbage i år 2000 af Darrel Brown fra Trinidad.

Nu må Kristoffer Hari altså i denne omgang konstatere, at han trods alt satte ny personlig- og europarekord, hvilket var mere end nok til at vinde løbet.

Det er ikke mere end en uge siden, Kristoffer Hari for første gang smadrede europarekorden for sin årgang af 100-meterløbere.

Det skete under stævnet Copenhagen Open på Hvidovre Stadion, hvor Kristoffer Hari løb i tiden 10.43.

Danskeren skal i ilden endnu engang ved det tyske stævne, når han skal forsøge at vinde på distancen 200-mterløb.

Dagens Gossip