Atter fremgang i Aalborg Lufthavn

Fremgangen fortsætter i Aalborg Lufthavn. For niende måned i træk rejser flere nemlig til og fra Aalborg Lufthavn, når de rejser til udlandet eller på charterferie.

Lufthavnsdirektør Søren Svendsen kan slet ikke få armene ned af glæde:

- Vi glæder os over den flotte vækst vi allerede har set i 2013, og især glæder vi os over, at vores tætte samarbejdspartnere i form af flyselskaberne og rejsearrangørerne, vælger at tilbyde mere trafik og nye rejsemål ud af Aalborg Lufthavn, siger han i en pressemeddelelse.

Bliv ven med Dagens Aalborg - Altid gratis nyheder

Udenrigstrafiken steg i oktober med 25,3 procent i forhold til samme måned sidste år. Og chartertrafikken er steget med 15,8 procent.

Det går også godt med indenrigstrafikken - her er der en fremgang på 2,8 procent.

Dagens Gossip