Au revoir: Fransk favorit udspiller Federer

I Frankrig hungrer de efter en sejr til en nationalhelt i deres legendariske tennisturnering French Open. Og at dømme ud fra Jo-Wilfried Tsongas nuværende form, så kan triumfen være meget tæt på.

Gennem tre voldsomt flotte spillede sæt præsterede Tsonga at udspille Roger Federer, der til sidst var så frustreret, at han råbte af sig selv og skældt ud på dommeren.

Første sæt begyndte ellers med en nervøs omgang tennis for Jo-Wilfried Tsonga på Court Philippe Chatrier i Paris. Han er sidste franskmand tilbage i French Open, og alle hepper på ha. Det pres havde Tsonga tilsyneladende svært ved at håndtere, for han spillede anspændt og var alt for fastlåst i træføjeblikket.

Niveauet var undervejs højt, og kampen mindede mest af alt om to boksere, der bare står overfor hinanden og sender det ene dræbende slag efter hinanden afsted. Det slap andenseedede Roger Federer først bedst fra, men ved stillingen 4-4, skiftede kampen karakter.

Jo-Wilfried Tsonga serverede så tungt, at schweizeren nærmest fik ondt i armen af at modtage den, og den gik selvfølgelig ikke i længden. Derfor vant Tsonga første sæt 7-5.

Derfra stod der suverænt Tsonga på alt i kampen. Han har endnu ikke smidt bare ét sæt i French Open, og det havde han heller ikke efter mødet med Roger Federer. Tsonga spillede med stor selvtillid, serverede med over 200 km i timen, var umulig at læse, varierede sit spil, så efter blot 35 minutter have Tsonga også snuppet andet sæt med cifrene 6-4..

Sidste år i French Open præsterede Roger Federer at være bagud med netop to sæt i i kvartfinalen mod argentineren Del Potro og alligevel vinde. Den bedrift var han overhovedet ikke tæt på i år. For Tsonga sendte ham konstant fra side til side, og selvom han render rundt med sine 188 centimeter og 91 kilo, så så Tsonga let ud i sine løb, mens Federer i den modsatte ende begyndte at råbe og skrige af sig selv og dommerne.

Der var set frem til kampen fra alle tennisfans, men Roger Federer ydede slet ikke nok modstand til at gøre det spændende, og Tsonga tog forholdsvis let tredje og sidste sæt med 6-3. Nu er Jo-Wilfried Tsonga (6) den helt store favorit til at snuppe titlen i French Open. Ingen anden spiller som ham med samme kvalitet i disse dage, og i semifinalen venter spanieren David Ferrer (4).

- Jeg skal bevare roen og koncentrere mig, selvom jeg har lyst til at råbe og skrige. Men jeg må sparre mig, og så give alt, hvad jeg har i mig i næste kamp, sagde Tsonga efter kampen mod den ellers normalt så stærke schweizer Roger Federer.

 

 

 

 

 

Dagens Gossip