Auditører vil tvinge whistleblower til at afsløre kollega

Østre Landsret stadfæstede byrettens kendelse, der dikterer ugentlige bøder på 500 kroner til Anders Kærgaard, så længe han ikke vil fortælle, hvem der var inde på daværende bataljonchef John Dalbys kontor for at tage et bånd, der dokumenterer overgreb på civile irakere under Operation Green Desert i 2004.

Anders Kærgaard og forsvarer Mads Krøger Pramming havde krævet frifindelse og er rasende over, at anklagemyndigheden, som er Auditøren i København, er lykkedes med det, som Anders Kærgaard beskriver som »juridisk spin«.

»Det er fuldstændig ligegyldigt for den her sags opklaring, hvem der tog båndet fra Dalbys kontor og gav det til mig,« siger Anders Kærgaard til Berlingske Nyhedsbureau.

Fokus i sagen bør ifølge Anders Kærgaard være på de overgreb mod civile irakere begået af irakiske soldater, som den omstridte video dokumenterer.

»Hvem så overgrebene? Hvem havde kendskab til overgrebene? Og hvem har efterfølgende løjet om overgrebene? Når vi ved det, kan sagen begynde, og de irakere kan få deres erstatning,« siger Anders Kærgaard med henvisning til de 23 irakere, der forsøger at sagsøge den danske stat for medvirken til tortur.

Og der bør ifølge Anders Kærgaard ikke være nogen tvivl om, at irakerne har en sag.

»Masser af vidner kan bevidne, at John Dalby vidste, at der var kameraer indsat (i Operation Green Desert, red.), og at der var overgreb under operationen. Det her er simpelthen et spørgsmål om at dreje sagen derhen, hvor man kan sige, at sagen ikke kan opklares,« siger han.

Auditøren i København afviser, at der er tale om juridisk spin eller et forsøg på at lægge låg på en kedelig tortursag for Danmark. Fungerende auditør i Auditøren i København, Kristian Kirk, understreger, at auditørerne er en uafhængig anklagemyndighed, som i øvrigt slet ikke skal tage stilling til selve overgrebene i 2004. Auditørerne skal vurdere om nogen i forsvaret - blandt andre John Dalby - har løjet over for Forsvarskommandoen i 2011 og 2012.

»Det handler ikke om, hvad der skete dengang i 2004. Den sag er afsluttet i vores regi. Og i forbindelse med, hvem der har løjet, så er det indtil videre kun Anders Kærgaard, som siger, at den daværende bataljonchef havde kendskab til videoen. Derudover siger Kærgaard, at et vidne mere kan kaste lys over sagen, og det er jo det vidne, som han ikke ønsker at afsløre identiteten på,« siger Kristian Kirk til Berlingske Nyhedsbureau.

»Hvis det her vidne eksisterer, så har vi et vidne, der kan kaste lys over, hvad chefen vidste, og dermed også et rigtig vigtigt bevis i forhold til en eventuel straffesag,« fortsætter han.

Anders Kærgaard har i flere omgange beskrevet sagen om de ugentlige bøder som forfølgelse af ham og et forsøg på at lægge låg på sagen, men det afviser auditørerne blankt.

»Vi er tværtimod meget glade for, at Anders Kærgaard er stået frem. Sagens kerne er bare, at man, som Anders Kærgaard gør, ikke kan gå halvdelen af vejen ved kun at give nogle oplysninger til os, men ikke nogle andre,« siger Kristian Kirk.

Derfor er han også glad for, at Østre Landsret valgte at stadfæste byrettens dom fra april.

Landsrettens kendelse har dog ikke fået Anders Kærgaard til at overveje at afsløre navnet på sin kollega.

»Der er ikke noget, der kan få mig til at komme med det navn. Vedkommende skal selv træffe et valg om, hvorvidt han vil igennem det, som jeg har været igennem,« siger Anders Kærgaard.

Han har nu 14 dage til at beslutte, om han vil forsøge at få sagen for Højesteret. Hvis Anders Kærgaard og forsvarer Mads Krøger Pramming beslutter sig for at forsøge på det, skal Procesbevillingsnævnet vurdere, om der er grundlag for det.

Dagens Gossip