Auri og Bjur fyret i Brøndby

Der skulle ikke gå længe, før Brøndbys nye bestyrelse udstak den sportslige kurs for klubben.

Brøndby har mandag aften fyret sportschef Ole Bjur og cheftræner Auri Skarbalius. Sidstnævnte afløses af Thomas Frank, der kommer fra en stilling som U19-landstræner.

Administrerende direktør i Brøndby IF, Tommy Håkansson, udtaler:

- Vi har været meget glade for den store arbejdsindsats, som Ole Bjur og Auri Skarbalius har lagt for dagen i deres tid i Brøndby. Specielt i foråret 2013 så vi fantastiske præstationer fra både holdet som helhed samt mange enkelte spillere. Under vanskelige vilkår har de således lagt et godt sportsligt fundament, som der nu skal bygges videre på, siger Tommy Håkansson i en pressemeddelse.

- Ledelsen i Brøndby IF har vurderet, at det er tid til nye kræfter i spidsen af den sportslige sektor, og det første skridt i den retning er nu taget med ansættelsen af Thomas Frank.Direktøren oplyser, at man i den nærmeste fremtid vil ansætte en afløser for Ole Bjur på posten som sportschef.

Dagens Gossip