Australiens nye premierminister er taget i ed

Den 55-årige liberale partileder satte ved valget 7. september punktum for Labour-partiets seks år ved magten, da australierne pegede på ham som landets nye leder i en komfortabel sejr.

Forud for ceremonien sagde Tony Abbott ifølge BBC, at »dagen ikke kun er ceremoniel, det er en handlingens dag,« hvorefter han slog fast, at han ville sætte sin regering til at arbejde på lovgivning om ophævningen af kulstofskat, så snart ceremonien var overstået.

Den nye premierminister præsenterede sit nye ministerhold mandag. Det skabte ifølge BBC debat, da der kun er én kvindelig minister på holdet, nemlig udenrigsminister Julie Bishop.

Tony Abbott bliver den 28. premierminister for Australien.

BNB

Dagens Gossip