Autobahn spærres i weekenden - kom ud af døren i fornuftig tid

Mellem fredag aften klokken 22 og mandag morgen klokken 05 er motorvejen melle Schnelsen i nord og Dreiceck Hamburg Nordwest i Syd spærret for trafik.

Det skrer i forbindelse med et større vejarbejde, og spærringen påvirker trafikken hele weekenden, skriver TV Syd.

Skal du derfor enten til Hamborg for at flyve videre fra lufthavnen eller på bilferie et sted i Europa, er det en god idé at køre hjemmefra i god tid.

Vejarbejdet begynder godt nok syd for afkørslen til Hamburg Airport, men de flyrejsende vil også skulle hjemmefra i god tid.

Sidste weekend var motorvejen også lukket. Det betød, at mange danskere ikke nåede deres afgang fra lufthavnen på grund af tæt trafik.

Du kan følge vejarbejdet her.

Dagens Gossip