Av av! Dine tømmermænd er værst, når du har denne alder

- Ka’ du være en karl om æ nat, ka du ow vær en karl om æ dag.

Sådan lyder et gammel jysk ordsprog og betyder noget i retning af, at hvis du kan stå og skabe dig tosset i byen den hele nat, så skal du også kunne være frisk til at tage med kæresten i Ikea dagen efter.

Det er dog muligvis kun i Jylland, at man er en rigtig karl, for de fleste er sikkert udmærket klar over, hvordan tømmermænd fuldstændig kan ødelægge dagen efter en våd aften.

Nogen får dem sjældent, mens andre døjer med dem hver eneste weekend. Sikkert er det dog, at tømmermænd over årerne har fået de fleste af os til at kravle sammen i fosterstilling med dunkende hoved og svælget fuld af kvalme.

Nu er der dog muligvis godt – eller dårlig – nyt. Det kommer helt an på, hvor gammel du er. Det skriver Daily Mail.

Ny forsking viser nemlig, at dine tømmermænd bliver værre - eller bedre - alt efter din alder.

Resultatet af undersøgelserne, der er foretaget blandt 2.000 briter over 18 år, viser, at tømmermænd er værst, når man er 29 år.

Det hænger sammen med, at folk på 29 ofte forsøge at feste, som var de stadig i deres tidlige 20'ere. Til gengæld ignorerer de, at deres krop ikke længere er helt ung, hvilket ofte resulterer i slemme tømmermænd dagen efter.

En persons gennemsnitlige tømmermænd varer ni timer og 45 minutter, men for personer på 29 år, varer deres druk-relaterede pinsler i gennemsnit 10 timer og 24 minutter.

Ifølge det nye studie, der er lavet på vegne af en forening for alkoholfri barer, så møder to tredjedele af alle briter op på arbejde hver mandag med tømmermænd. Halvdelen af de adspurgte har også indrømmet, at de har været fuld på arbejde.

Ligeledes påstås det, at alle britter over 18 år i gennemsnit tager seks sygedage om året som resultat af tømmermænd.

Så hvis de endnu ikke har rundet de 29, så kan du desværre godt indstille dig på, at dine tømmermænd kun bliver værre. Er du derimod 30 år eller ældre, så kan du ånde lettet op. Det bliver eftersigende kun bedre herfra. Skål!

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip