Av, av, Silkeborg: Fuldstændig kørt over af Hobro

Superliga-nedrykkerne blev revet fra hinanden og tabte med hele 0-5 til Hobro, der omvendt har fået en flyvende start i 1.division med lutter sejre i de to første runder.

Allerede ved pausen stod den 3-0 til hjemmeholdet, og kort efter scorede Hobro til 4-0, inden Kasper Fisker med et meget flot frispark satte den sidste scoring ind.

Dermed er der nok at arbejde med i Silkeborg i den kommende uge, hvis målsætningen om en hurtig retur til Superligaen skal blive til virkelighed.

Anderledes godt gik det for AC Horsens, der i den anden af to spillede kampe i 1. division søndag vandt på ny efter 4-1 mod AB i første kamp.

Johnny Mølbys drenge sikrede 1-0 mod Vendsyssel og kan altså ligesom Hobro også notere sig for to sejre i to kampe i 1. division.       

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip