Avis: Fange tager fange som gidsel

Ifølge ekstrabladet.dk er det en af fangerne fra Politigårdens Fængsel, der har taget en anden fange som gidsel. Gidseltagningen skulle angiveligt have fundet sted under en gårdtur mandag formiddag.

Vagtchefen hos Københavns Politi ønsker ikke at uddybe situationen, men bekræfter over for ekstrabladet.dk, at der er tale om en gidselsituation.

Anker Heegaards Gade foran Københavns Dommervagt og indgangen til Politigårdens Fængsel er afspærret.

Politigårdens Fængsel betragtes ifølge ekstrabladet.dk som et af de hårdeste fængsler i Danmark.

BNB

Dagens Gossip