Avis: Mor og søn styrtet i døden fra altan

En ældre kvinde og en yngre mand styrtede tirsdag formiddag ud fra en altan på Skovvejen på Trøjborg i det nordlige Aarhus. De døde begge ved faldet.

Politiet har endnu ikke oplysninger om omstændighederne bag styrtet, da sagen stadig efterforskes

- Vi er i fuld gang med afhøringer for at komme til bunds i sagen, oplyser vicepolitikommissær Helle Edelbo, Østjyllands Politi.

Noget af det eneste, der står klart, er, at kvinden og manden er i familie med hinanden. Politiet ønsker imidlertid ikke at uddybe, hvordan de familiemæssige bånd mellem dem er.

- Det kan jeg ikke oplyse, siger Helle Edelbo.

Ifølge Ekstra Bladet er der tale om en mor og hendes søn.

Politiet fik en anmeldelse kort før klokken 11.30.

Efterfølgende har flere vidner henvendt sig efter at have set de to mennesker styrte ud over altanens gelænder og ned på fortovet foran beboelsesejendommen.

/ritzau/

Dagens Gossip