Lørdagens attentat mod et debatmøde i København fylder lederspalterne i søndagsudgaverne af Politiken og Berlingske.
Politiken betegner hændelsen på Østerbro som et dødsensfarligt anslag mod samfundet, og trækker ligesom Berlingske en parallel til angrebet på det franske satiremagasin Charlie Hebdo.
Det er "vanskeligt at se det som andet end endnu et anslag mod ytringsfriheden og de vestlige frihedsrettigheder, nu for første gang i denne skala på dansk jord", skriver Berlingske.
Lederskribenten konstaterer, at "ugerningen" er en stærk påmindelse om, at Danmark står i en alvorlig situation.
I rækken af angreb eller forsøg på det herhjemme mod for eksempel Muhammed-tegneren Kurt Westergaard og islamkritikeren Lars Hedegaard er det seneste langt det mest alvorlige - en 55-årig mand blev dræbt og tre politibetjente såret.
Tidligere oplyste politiet, at der var tale om en 40-årig mand.
- Folk, der siger, skriver eller tegner kritisk om islam, må kalkulere med, at reaktionerne i værste fald kan blive voldelig, hedder i det lederen. At radikaliserede miljøer vælger at møde ord med våben og vold, står der videre i Berlingskes leder.
Politiken skriver, at "uanset truslen" er det vigtigt, hverdagen fortsætter som hidtil.
- Alle må hver især se i øjnene, at vi i et frit samfund er sårbare over for ekstremister, der ikke viger tilbage for trusler, vold og mord, lyder det i lederen.
- Intet våben er stærkere over for ekstremismen end den hverdag, vi alle er en del af. Trods truslerne må vi bestræbe os på at leve, som vi gjorde før gårsdagens attentat i København. Vi står fast på demokratiet. Og vi er stærkest.
Jyllands-Posten, der blev kendt i hele verden for sine Muhammed-tegninger, har i sin leder derimod valgt at beskæftige sig med Tysklands rolle i Europa.
/ritzau/
