Axelsen gjorde kort proces med svensker i Tyskland

Den unge fynske badmintonspiller Viktor Axelsen havde ingen problemer med at overvinde svenske Mathias Borg i anden runde af German Open.

21-17, 21-14 lød sætcifrene på efter den 39 minutter lange kamp, og fynboen, der ligger nummer 26 på verdensranglisten, er dermed videre i turneringen, hvor han er seedet som nummer 14.

Viktor Axelsen kommer til turneringen med en dugfrisk DM-titel. En titel han vandt ved at finalebesejre Hans-Kristian Vittinghus

Vittinghus vandt senere onsdag over Mohamad Arif Abdul Latif fra Malaysia i anden runde, hvilket betyder, at begge danske herresinglespillere er videre i turneringen.

Line Kjærsfeldt er til gengæld færdig i damernes singlerække efter et nederlag i tre sæt til Arundhati Pantawane fra Indien.

Turneringen slutter søndag.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV