Axelsen videre efter svær kamp

Viktor Axelsen klarede sig med nød og næppe videre til anden runde i badmintonturneringen Chinese Taipei Open i Taiwan.

Den 19-årige dansker besejrede hjemmebaneyndlingen Han Chou Chu med små marginaler i tre meget tætte sæt - 23-21, 20-22 og 22-20.

Viktor Axelsen var bagud 6-11 i tredje sæt. Alligevel kæmpede han sig tilbage og fik to matchbolde ved 20-18. Dem missede han, men tog sejren kort efter.

Viktor Axelsen er eneste dansker i turneringen, som er en såkaldt "Grand Prix Gold" turnering. Det vil sige niveauet under Super Series.

I næste runde venter indoneseren Andre Marteen på tredjeseedede Axelsen. Turneringens førsteseedede er verdensranglistens nummer fem Tien Minh Nguyen fra Vietnam.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip