Ayub i retten: Jeg blev opfordret til at køre dårligt

Den 21-årige Ayub Sedigh blev opfordret til at køre råddent af en journalist og en fotograf, da han i efteråret endte som hovedperson i et indslag på TV2 Østjylland. Det forklarede den uge mand i dag i retten.

- Jeg opfatter det som om, at jeg blev opfordret til at køre dårligt. Jeg har ikke mere at sige, forklarede Ayub Sedigh, da anklageren spurgte ind til interviewet og optagelserne i Gellerupparken den 5. oktober sidste år. Det skriver jp.dk.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information

Efter indslaget blev den unge mand udråbt til vanvidsbilist. Men senere blev der sat spørgsmålstegn ved, hvad der egentlig var sket, inden Ayub i en sorte BMW bakkende krydsede et helleanlæg og kørte over for gult lys, så han mistede kontrollen med bilen og endte med front mod færdselsretningen.

Da sagen mod TV-stationen begyndte i retten den 19. juni valgte både Ayub Sedigh og hans kammerat, som havde været med i bilen, at blive væk. Derfor var de to mænd blevet anholdt op til retsmødet i dag, så sagen ikke skulle udsættes endnu en gang.

Det er dog langt fra alle, som er enige i vanvidsbilistens syn på sagen.

SE OGSÅ: Bil smadrer ind i knaldende køer

Ved det første retsmøde forklarede den anklagede fotograf, hvordan han efter interviewet var ved at pakke kameraet sammen, da den unge bilist pludselig gav sig til at køre råddent.

Både TV2 Østjyllands direktør Peter Kramer, journalist Frederik Roland og fotograf Henning Nielsen er tiltalt for opfordre den unge bilist til at køre råddent til ære for kameraet.

Der ventes at falde dom i dagen på fredag. 

SE TV-INDSLAGET MED AYUB SEDIGH HER

Dagens Gossip