Baby dør efter seksuelt misbrug

Skrevet af Sol Stoffregen

25/02/2014

Dagens topnyheder

En uhyggelig historie har udspillet sig i Albuquerque i New Mexico, hvor en fire måneder gammel pige er død som følge af brutalt misbrug af morens kæreste. Det rapporterer det amerikanske nyhedsmedie KOB-TV.

Baby Izabellah døde i søndags efter at have ligget to uger i respirator. Moren, Angelique Montano, havde den 7. februar ladet sin 19-årige kæreste, Elijah Fernandez, passe datteren, mens hun ordnede vasketøj.

Politiet mistænker Elijah for at have givet den lille pige alvorlige hjerneskader og seksuelle skader, mens han var høj af syntetisk marihuana.    

- Hvis jeg bare havde ventet med at ordne vasketøjet, åndssvage vasketøj, indtil næste morgen ville intet af dette være sket. Min datter ville være ok, siger moren Angelique Montano til KOB-TV og tilføjer:

- Jeg ved ikke, hvad der triggerede ham til at gøre sådan noget ved en uskyldig baby. Hun (Izabellah red.) vidste ikke, hvad der foregik, og hun var hjælpeløs.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Tre gange inden det dødelige misbrug havde læger henvendt sig til de sociale myndigheder med bekymringer om Izabellah, oplyser KOB-TV.

Kæresten har forklaret, at han var stresset over at være arbejdsløs, hvilket gjorde, han ikke kunne holde ud at høre på Izabellahs gråd. Det forventes, at han bliver sigtet for børnemishandling med døden til følge og ulovlig seksuel penetration.