Baby dræbt da bomber rammer fire syriske hospitaler

Fire interimistiske hospitaler og en blodbank er blevet ramt under flere luftangreb i Aleppo det seneste døgn, oplyser Uafhængige Lægers Forening.

Den syriske organisation beretter, at en baby på to dage blev dræbt under bombardementet.

I maj blev mindst 19 dræbt, da oprørere ifølge syrisk tv angreb et hospital i byen.

Også Syriens Observatorium for Menneskerettigheder, der er en overvågningsgruppe, rapporterede om det voldsomme angreb i forrige måned.

Hæren beskyldte dengang blandt andet Nusrafronten, som har forbindelser til terrornetværket al-Qaeda, for at stå bag bomberne.

Tidligere i juli blev et andet hospital i Aleppo ramt af en tøndebombe.

/ritzau/AFP

Dagens Gossip