Baby har ikke spurgt efter sin mor efter hendes død - årsagen er hjerteskærende

Lykken var kolossal for det amerikanske ægtepar Joey og Rory Feek, da de blev forældre til datteren Indiana – en sund og glad lille pige, der for to år siden blev født med Downs Syndrom.

Men kort efter fødslen, blev Joey Feek diagnosticeret med livmoderhalskræft.

Sygdommen viste at være så alvorlig, og den nybagte mor hurtigt blev klar over, at hun ikke ville se sin datter vokse op.

Hun tog derfor en svær beslutning.

Joey Feek trådte flere skridt tilbage  - hun ville være 'mindre' mor, så Rory Feek kunne være 'mere' far for parrets barn.

Læs også: 1-årig dreng skulle have fjernet sygt øje - så begik lægerne den værst tænkelige fejl

Tanken var, at det ville gøre situationen lettere for Indiana, når moren ikke længere ville være til stede.

Den 4. marts tabte Joey Feek kampen mod kræften, og i påsken satte den efterladte far sig til tasterne for at skrive et blodindlæg om den højtid, der betød så meget for den afdøde kvinde.

- Jeg kan ikke lade være med at tænke på min brud i dag. Jeg tænker på alle de gange, hvor vi har tilbragt påsken sammen, og hvordan det ville være, hvis hun stadig var her hos os. Hvad det ville betyde for vores to-årige datter, hvis hun stadig var her. Det ville være noget ganske særligt, skriver Rory Feek i den rørende besked.

Han forklarer, at Indiana ikke har spurgt ind til sin mor efter hendes død, hvilket netop var den kræftramte kvindes bagtanke med at træde tilbage i rollen som mor. Det skriver Scary Mommy

- Ikke én gang har hun (Indiana, red.) spurgt efter sin mor. Det er næsten, som om hun ikke har lagt mærke til, at hun ikke længere er her. Og det er så trist... men, åh, også så vidunderligt på samme tid, skriver Rory Feek.

I indlægget beskriver faren, hvordan Joey Feek valgte at gå imod et typiske handlemønster, hvor man som døende mor ville være tilbøjelig til at tilbringe mest muligt tid med ens barn, lige før timeglasset rinder ud.

- I stedet rakte hun barnet til mig, mens hun sad alene i sengen og overværede, hvordan mit forhold til Indy voksede, forklarer den unge enkemand.

- Hun lod Indy blive mere forelsket i mig... og mindre forelsket i hende. Hun bar smerten på egne skuldre, så den ikke var på mine og Indys skuldre, skriver Rory Feek.  

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

Dagens Gossip