Baby-skydning: Dette billede har fået folk til at rase

Skrevet af Sol Stoffregen

28/02/2014

Dagens topnyheder

Et Facebook-billede af en baby, der holder en riffel sender en  bølge af raseri mod fotografen, som er babyens far. Billedet er taget i en amerikansk våbenbutik tæt på en skole, hvor 27 elever og lærere blev skudt og dræbt i en massakre i 2012. Det skriver Dailymail.com.

Efter et besøg i Woodbridge Våbenlager ved Connecticut lagde amerikaneren Christopher Duffy et billede af sin seks måneder gamle datter, Genevieve Duffy, med en "Bolt Action"-riffel i skødet på våbenbutikkens side på Facebook.

LÆS OGSÅ: Tragedien i billeder: 27 dræbt på skole i Newton i USA

Siden da har folk på Facebook rettet kritik mod butikken og faren, der forsvarer sig med, at riflen var sikret på alle leder og kanter. Billedet har især gjort indtryk på Connecticut-borgere, som tydeligt husker den store skolemassakre på Sandy Hook i Connecticut i december 2012, hvor en 20-årige mand købte et semiautomatisk våben og skød 27 personer på skolen.

- Efter alt det der skete på Sandy Hook-skolen, og alt det der sker med våbenlovgivning, hvorfor så lade din baby holde et våben - et stort våben?, spørger en lokal borger ved navn Bryanna Wingate, ifølge WTNH.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Christopher Duffy fortyder ikke billedet, og han kan ikke se noget problem i at gøre det igen.  

- Bliver andre mennesker stødte? Jeg tvinger ikke deres børn til at gøre noget som helst, siger Christopher Duffy til Dailymail.com.

Efterfølgende har våbenbutikken, som i første omgang var stolt af billedet, slettet det fra deres Facebook-side.

SE BILLEDET i FULD STØRRELSE NEDENFOR: