Baby slynget ud af barnevogn efter påkørsel

En kun to måneder gammel pige og hendes mor slap nådigt fra en påkørsel ved Nimtofte på Djursland i går. 

Uheldet skete kl. 16.10 på Georgsmindevej nord for Nimtofte, hvor en 27-årig kvinde gik med sin barnevogn med hendes to måneder gamle datter. 

En 36-årig mandlig bilist kørte ad Georgsmindevej i samme retning som den 27-årige mor, men på grund af lav skarp sol overså han den 27-årige kvinde med barnevognen og påkørte vognen, oplyser Østjyllands Politi. 

Barnevognen væltede ind på en mark, og barnet blev kastet ud af barnevognen og ud på jorden.

Barnets mor blev også ramt af bilen, og hun slog hoved og skulde ved faldet på vejen.

 

Dagens Gossip

Dagens TV