Baby trillede i Mariager Fjord: Reddet af fremmed

En to måneder gammel baby blev søndag formiddag reddet op af Mariager Fjord med livet i behold. En kvik restaurationsgæst så en klapvogn med babyen trille i fjorden, skriver TV2 Nord.

Nordjyllands Politi oplyser, at den lille baby har det godt efter en tur på hospitalet i Randers.

- Vi betragter det som et hændeligt uheld, siger vagtchef Karsten Højrup Kristensen til TV2 Nord.

Baby reddet op af havn: 40-årige Marius Villadsen er dagens helt

En bedstemor var ude at gå tur med sine børnebørn på havnen i Hadsund søndag middag. På et tidspunkt stiller bedstemoren barnevognen med den to måneder gamle baby på kajen. Herefter begynder barnevognen med babyen at trille i Mariager Fjord.

På en nærliggende restaurant ser er kvik gæst, at barnevognen triller i fjorden, og gæsten løber resolut ud og hopper i det kolde vand.

Gæsten får reddet den lille baby op i live, og babyen blev herefter kørt til skadestuen i Randers.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV