Babyhit: 0-2 årige bruger smartphones og tablets

Bløde bamser og kulørte klodser har fået konkurrence af mobiltelefoner og ipads, som små børn hellere end gerne vil have deres små, fedtede fingre i.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

38 procent af amerikanske børn mellem 0-2 år bruger berøringsfølsomme gadgets, såsom smartphones og tablets. Tallet for den aldersgruppe lå på blot 10 procent i 2011.

Det viser en ny undersøgelse af amerikanske husstande, som er lavet af Common Sense Media.

Det skriver phys.org.

LÆS OGSÅ: Din smartphone er mere beskidt end et toiletsæde

Undersøgelsen har også kigget på de lidt større børns medieforbrug. Hele 72 procent af alle børn under otte år har brugt en smartphone eller tablet, som er populære som aldrig før blandt amerikanske børn.

På daglig basis bruger amerikanske børn en time og syv minutter på at trykke på smartphones eller tablets. På to år er tallet vokset med 24 minutter om dagen.

LÆS OGSÅ: Se listen: Her er de mest ubrugelige ting til din baby

De berøringfølsomme gadgets er blevet større tidsrøvere end fjernsynet. I dag sidder de amerikanske børn "kun" foran fjernsynet i 57 minutter om dagen, mens de i 2011 brugte en time og ni minutter i selskab med flimmerkassen.

Læs hele undersøgelsen her   

Dagens Gossip