Babykrammere søges: Vil du give kærlighed til en nyfødt?

Skrevet af Sol Stoffregen

19/02/2016

Mest læste i dag

Kan du ikke få nok af babyer, så er der godt nyt for dig og andre babyelskere.

Der er nemlig hårdt brug for omsorgsfulde voksne, der brænder for at være sammen med nyfødte babyer, der venter på at blive adopteret. Det oplyser den amerikanske organisation Spence-Chapin, der står for omsorgen af babyer, der ikke længere er hos deres biologiske forældre, men som endnu ikke har fundet en ny familie.

Læs også: Mor raser over pasning i træningscenter: Fandt sin et-årige søn blodig og med tænderne slået ud

På det seneste har Spence-Chapin kæmpet med at finde kærlige voksne, der kan kramme, nusse og pleje babyerne i de første par uger af deres liv. Det skriver ABC News

Men du skal ikke tage jobbet for pengenes skyld, for det vigtige job er ganske ulønnet og frivilligt. Du skal ville de små børn.

- Vores frivillige babyplejere spiller en essentiel rolle i vores arbejde. Intet job er mere vigtigt end at tage sig af babyerne og sørge for trygge, stabile og kærlige omgivelser, mens deres biologiske forældre lægger en plan for deres fremtid, beretter Spence-Chapin.

Kravet til de frivillige er, at man skal have tid og overskud til at give babyen fuld opmærksom og kærlighed. Og så skal man have ren straffeattest og klare et par hjemmebesøg fra bureauet. Det er underordnet, om man har børn eller ej, eller om man er ung eller gammel.

Læs også: Sådan smider dit barn bleen på tre dage

Den pensionerede skolelærer Susan Singer er en af de få frivillige.

- Mit job er at få babyen til at føle sig tryg og elsket 24 timer i døgnet. Jeg holder dem hele tiden. Jeg taler til dem. Jeg synger for dem. Vi spiller musik. Og jeg får så meget glæde og fornøjelse ud af det. Jeg føler mig så godt tilpas, når jeg er sammen med en baby, at jeg håber, at det gør det samme for dem, fortæller Susan Singer, der siden 2010 har taget sig af mindst 20 babyer, til ABC News.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: