Babysitter får sit livs chok: Barnet, han passer, er efterlyst

Babysitter John Truong fik sig lidt af en overraskelse, da han ifølge independent.co.uk så en efterlysning, der blev delt på Facebook.

Barnet, som blev efterlyst, passede nemlig præcis på beskrivelsen af det barn, han var babysitter for.

John Troungs søster havde bedt ham passe den lille dreng. Søsteren er kæreste til barnets far. Og amerikanske John anede ikke uråd, før han så efterlysningen på Facebook.

- Jeg sidder og spiser min morgenmad, mens jeg kigger på min Facebookprofil. Pludselig ser jeg efterlysningen af det her barn, og det ligner barnet, som ligger i min seng. Jeg tænkte: Åh Gud, hvor foregår der her?, siger John Troung.

Læs mere: Dygtig vovse: Bortført hund prajer dyreværnets bil

Drengens mor har forklaret, at hun havde haft besøg af drengens farmor og John Troungs søster.

Mike Graddon, som er politimand i byen Des Moines, fortæller, at farmoderen og søsteren tilsyneladende skød moderen med en strømpistol, bandt hende og kørte hende til et andet hus, hvor de efterlod hende i garagen og kontaktede babysitteren.

Det lykkedes moderen at stikke af og tilkalde hjælp, men da var efterlysningen blevet sendt ud via Facebook.

Farmoderen har meldt sig selv til politiet, hvor hun er blevet afhørt.

Den lille dreng er kommet hjem til sin mor igen.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip