Backstreet Boys afslører Walk of Fame-stjerne

Skrevet af Aller

23/04/2013
Nick Carter, A.J. McLean, Brian Littrell, Howie Dorough og Kevin Richardson fejrede gruppens 20-års jubilæum på Hollywood Boulevard, hvor gruppen nu har fået en varig plads i musikhistorien. Med stjerneflise nummer 2.495 er popkvintetten udødeliggjort side om side med ikoner som The Beatles, Beach Boys og Bee Gees. Hundredevis af især kvindelige fans var stimlet sammen for at fejre de fem sangere, som var synligt stolte, da de efter afsløringen stillede op til fotografering med koner og børn. Stoltheden skinnede også igennem inden den traditionsrige ceremoni på filmbyens mest berømte fortov. »WOW. Vi får en stjerne på Hollywood Boulevard. Det er en kæmpestor dag«, skrev Nick Carter på Twitter og supplerede med en tak til gruppens fans. Backstreet Boys betragter den 20. februar 1993 som den dato, hvor bandet blev dannet, så Walk of Fame-stjernen kom to dage efter 20-års jubilæet. Siden starten har bandet solgt over 130 millioner albums på verdensplan og er også på vej med en ny plade, der skal markere de første 20 år.

Mest læste i dag