Bacon trukket tilbage fra stribe af supermarkeder

Firmaet SuperGros A/S tilbagekalder bacontern, fordi nogle af pakningerne er utætte.

Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Det drejer sig om bacontern 2 x 250 gram og bacontern i pakninger med 200 gram.

Produktet er fremstillet i Sverige og solgt i kæderne SuperBest, Eurospar, Min Købmand, Spar, Letkøb og enkelte butikker uden kæder.

Alle holdbarhedsdatoer er omfattet af tilbagetrækningen, da lågene på nogle af pakkerne ikke slutter tæt til og derfor kan forkorte holdbarhedsfristen.

Fødevarestyrelsen råder eventuelle købere af produktet til at kassere det eller levere det tilbage, hvor det er købt.

Dagens Gossip