Badeulykke ved Vestkysten: 48-årig mand druknet på Børsmose Strand

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog lidt før klokken 14 en anmeldelse om en drukneulykke på Børsmose Strand nord for Børsmosevej vest for Varde, hvor en 48-årig mand fra Tyskland havde været ude at bade.

Her var manden kommet i problemer.

Han blev fundet i vandkanten og trukket i land af andre strandgæster, der sammen med en tilstedeværende livredder ydede førstehjælp, indtil ambulancen nåede frem.

- Manden blev indbragt til Sydvestjysk Sygehus, hvor han senere blev erklæret for død. De pårørende er underrettet, oplyser vagtchef Erik Lindholdt fra politiet i Esbjerg.

Dagens Gossip