Badminton: Danmark er klar til semifinale ved hold-EM

Skrevet af admin

14/02/2015

Dagens topnyheder

De danske favoritter ved EM for hold i badminton er klar til semifinalen. Fredag aften blev Irland slået med samlet 3-1 i kvartfinalen i belgiske Leuven.

Kun den danske damesingle Line Kjærsfeldt formåede ikke at vinde sin kamp, skriver badmintonbladet.dk.

Herresinglen Jan Ø. Jørgensen var dog i problemer. Han tabte første sæt og var bagud i andet mod Scott Evans, inden sejren blev sikret 21-12 i tredje sæt.

Mixed doublen med Christinna Pedersen og Joachim Fischer og herredoublen med Anders Skaarup og Kim Astrup sikrede de øvrige danske sejre.

I lørdagens semifinale venter enten Tyskland og Frankrig.

Netop Tyskland er forsvarende mester fra 2013, efter Danmark gjorde rent bord fra 1996 til 2011.

Lørdagens anden semifinale står mellem England og Rusland.

/ritzau/