Bager-formand hacket på gmail: Svindlere siger han er strandet i Skotland

Mandag morgen passede bagermester Hardy Christensen sit arbejde i bageriet i Nørre Nebel nordvest for Varde, og det lignede en normal morgen.

Men det var kun indtil de første af hans venner begyndte at ringe til ham, og de var bekymrede for ham.

Hardy Christensen, der også er formand bager- og konditormestrene i Danmark, havde nemlig sendt dem en mail, hvor han skrev han var strandet i Edinburgh i Skotland.

Samtidig lød det i mailen - som du kan se herunder - at han havde brug for penge og hjælp.

Det kunne han dog hurtigt afkræfte, da han jo var ved at bage brød til kunderne i Nørre Nebel og omegn.

Det viste sig i stedet, at hans Google mail-konto var blevet hacket, og svindlerne havde sendt mail ud i hans navn - og med hans mail-adresse.

- Det er da møg-irriterende og drøntræls. Alt det bøvl og al den tid det tager, det er virkelig irriterende, siger han til Dagens.dk.

- Samtidig var min mail-konto sat over på kinesisk, så jeg kan jo ikke engang se hvor jeg skal bede om et nyt password. Så det har jeg måttet bede andre om at gøre for mig, siger Hardy Christensen, der advarer andre mod hackerne.

- De er jo ganske snedige og dygtige, men der er altså tale om svindel. Jeg er ikke rejst nogen steder, jeg bager brød hvor jeg plejer, siger han.

Til alle andre er der grund til at kigge godt efter hvis du får sådan en mail. Mailen er sendt fra den rigtige konto, men når du svarer tilbage er det typisk til en Yahoo-konto. Samme brugernavn - men med yahoo.com til sidst i stedet for gmail.com.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information

Her kan du se den mail Hardy Christensen "sendte" ud mandag morgen:

Jeg håber, at dette når dig i tide, lavede jeg en tur til Edinburgh, Storbritannien, og min tegnebog blev stjålet med min internationale pas og mit kreditkort indeni. Ambassaden er villig til at hjælpe mig med at tage et fly, uden mit pas, jeg bare nødt til at betale for billetten og hotel regninger.

Til min forfærdelse, jeg kan ikke få adgang til mine penge uden mit kreditkort og kontakt med min bank, men de har brug for mere tid til at give mig et nyt kort. I denne uheldige situation, tænkte jeg tale om et avlöningsdagslån at jeg kan betale tilbage, så snart du vender tilbage.

Jeg har virkelig brug for at være på det næste fly. Jeg har brug for 1,350 pounds Fortæl mig om jeg kan hjælpe mig gennem Western Union, fordi det er den bedste mulighed jeg har.

De gav mig et midlertidigt pas på ambassaden, så er ikke noget problem, hvis du har penge, kan du sende dem via Western Union kontor og inden for 20 minutter, de skal være der. Jeg kan sende oplysninger om, hvordan midlerne kan sendes til mig.

Jeg ser frem til dit svar.

Med venlig hilsen.

Dagens Gossip