Bagland står i vejen for fredsforhandlinger i Mellemøsten

Nyheden er blevet mødt med begejstring i det internationale samfund, som dels hylder Kerrys diplomatiske arbejde, dels roser Israel og Palæstina for igen at indvilge i forhandlinger.

Alle parter og internationale observatører erkender dog, at vejen mod en fredsaftale er lang, og det er Weekendavisens udsendte i Mellemøsten, Hans Henrik Fafner, enig i.

Han har ikke de store forventninger til, at det vil lykkes at indgå en aftale, der betyder, at Israel og Palæstina vil kunne leve fredeligt i to selvstændige stater.

»Der er så store ting på spil, og der er så meget i gærde, at det ikke kan lade sig gøre. Både den israelske og den palæstinensiske leder er oppe mod nogle ting, som er større end dem selv,« siger Hans Henrik Fafner.

Han peger på, at den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, leder en regeringskoalition, hvor størstedelen af medlemmerne støtter den israelske bosætterbevægelse, og hvor det vil blive blankt afvist at trække sig fra de besatte områder på Vestbredden.

Mahmoud Abbas, præsident for Det Palæstinensiske Selvstyre, har ligeledes et modvilligt bagland, og deciderede fredsforhandlinger forudsætter, at de to palæstinensiske fraktioner - Abbas’ Fatah, der kontrollerer Vestbredden, og Hamas i Gazastriben - kan enes.

Inden for den nærmeste fremtid skal topforhandlerne fra begge sider mødes i Washington for at indlede de første forhandlinger siden 2010, hvor de blev afbrudt, fordi Israel nægtede at fastholde et byggestop for bosættelser på de palæstinensiske områder på Vestbredden.

»At sige nej er lidt svært, for de står over for USA, som begge parter gerne vil holde sig gode venner med,« siger Hans Henrik Fafner.

»Både Abbas og Netanyahu står med et politisk bagland, som er umuligt, men selv vil de gerne forhandle, tror jeg. Netanyahu vil gerne gå over i historien som ham, der skabte fred i Mellemøsten, og det samme vil Abbas. Så selvfølgelig siger de ja, selv om de nok inderst inde ved, at det er et håbløst projekt,« forklarer han.

Størst betydning lader de forventede fredsforhandlinger til at have for den amerikanske præsident Obama. Han sætter noget på spil ved at samle de stridende parter, vurderer Weekendavisens korrespondent.

»Obama er helt sikkert drivkraften bag. Han er inde i sin anden præsidentperiode, og derfor tør han sætte noget på spil, fordi han ikke skal genvælges. Og han sætter faktisk rigtig meget på spil, for amerikanerne står over for to parter, som har meget svært ved at tale med hinanden,« siger Hans Henrik Fafner, der vurderer, at Obama ligesom de to øvrige ledere gerne vil slå sit navn fast i historien som en præsident, der skabte fred.

»Det kan også hænge sammen med, at det brænder i Syrien og Egypten. Hele regionen står i flammer, så måske tænker Obama, at der er en chance for at skabe noget positivt her,« siger han.

Dagens Gossip