Bakkende bedstemor pløjer pensionister ned

Forleden ville 79-årige Doreen Landstra og hendes 87-årige mand køre ud af en p-plads ved deres hjem, et boligområde for ældre borgere i East Bradenton ved Florida, da et tragisk uheld skete. Det skriver myfox8.com.

Ved et uheld kommer Doreen til at sætte bilen, en stor Chevrolet SUV, i bakgear, og da Doreen træder på speederen bakker hun ind i syv ældre beboere fra boligområdet. Bilen fortsætter ned i en grøft.

Tre af de syv personer døde på stedet: Johanna Dijkhoff på 80 år, Wilhemina Paul på 70 år og Margaret Vanderlaan på 72 år. Resten kom direkte på hospitalet med alvorlige skader.     

Et vidne, Jan Verstveg, har forklaret, at han så Doreen, som er tidligere korleder i den lokale kirke, bakke ind i flokken af pensionister.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

- På en eller anden måde satte pedalen sig fast. Det er en frygtelig ulykke, siger Jan Verstveg til Bay News 9.

Efter uheldet blev Doreen afhørt af politiet på stedet, inden hun og manden blev hentet af deres familie. Det er uklart på nuværende tidspunkt, hvordan den tidligere korleder vil blive straffet for uheldet.

Politiet i Florida afviser, at der skulle være alkohol involveret i tragedien. Både Doreen og hendes mand slap uden skader.

SE CNN's VIDEO FRA STEDET:

Dagens Gossip