Bakkende flugtbilist skubbede politibil ud i kornmark på Fyn

Politiet på Fyn leder efter en flugtbilist, der i dag bakkede ind i en patruljevogn ved Nr. Åby på Fyn.

Hele sagen startede da en betjent i den civile patruljevogn opdagede den grå Fiat Ducato kassevogn på Assensvej ved Q8-tankstationen uden for Nr. Åby.

Føreren af bilen kender politiet godt i forvejen, og derfor ved man at han ikke har et kørekort. Derfor besluttede betjenten at køre efter ham.

Kassevognen kørte ad Assensvej mod syd og videre ad Åbylund, hvor kassevognen påkørte patruljevognen da denne forsøgte at bringe kassevognen til standsning.

Derefter fortsatte patruljevognen bag ved kassevognen. På et tidspunkt stoppede kassevognen op og passageren steg ud og foretog frakobling af traileren.

Derefter bakkede kassevognen ind i patruljevognen, hvilket endte med at patruljevognen blev skubbet ud i en kornmark.

Betjenten kom ikke som sådan til skade ved episoden, men er forslået, oplyser Fyns Politi.

Kassevognen med registreringsnummeret CW 88 876 efterlyses derfor nu, og den er formentlig stjålet i Fredericia.

Oplysninger i sagen til Fyns Politi på telefon 114.

Dagens Gossip