Bakterier fra tynde mennesker kan forebygge fedme

Forskere på Washington Universitet har muligvis fundet ud af, hvorfor folk bliver fede.

Forskerne er kommet frem til, at bakterier, der lever i maven på tynde mennesker, muligvis kan forebygge fedme. Det er i hvert fald tilfældet hos mus.

Læs også: Små mængder motion forlænger også livet

I et forsøg deltog fire tvillingepar, der bestod af en slank og en overvægtig søster. Mikroorganismer fra afføringen blev indsamlet og transplanteret til mus, der ikke var bygget til at have bakterier i tarmsystemet.

Det interessante er, at musene forblev slanke, når de fik bakterier fra slanke kvinder. Derimod blev musene mere overvægtige, når de fik bakterier fra overvægtige kvinder.

Læs også: Her er fire slankekure du helt skal droppe

Forskerne foretog efterfølgende et eksperiment, hvor man satte bakterierne fra tynde og overvægtige sammen. Mus har nemlig tendens til at spise hinandens afføring. Da tarmfloraen blev blandet viste det sig efter ti dage, at de tykke mus var blevet tyndere, efter at have spist en sund kost.

- Dette er vigtig viden, når vi skal udvikle næste generations probiotika til at behandle fedme, fortæller forsøgets leder, Jeffrey Gordon.

Dagens Gossip