Baldwins stalker afviser forlig

Skrevet af Aller

09/04/2013
Sagen mod den kvinde, Alec Baldwin anklager for stalking og chikane, kommer for retten. Den canadiske skuespillerinde og PR-medarbejder Genevieve Sabourin nægter nemlig at indgå forlig. Siden 2010 skal Sabourin have sneet Baldwin til med uønskede henvendelser og er flere gange blevet anholdt, senest i november, hvor politiet hentede hende uden for skuespillerens hjem i New York. Ved et retsmøde i går blev kvinden præsenteret for et forlig, der skulle afslutte sagen, men det faldt til jorden. Sabourin takkede nej, selv om statsadvokatens oplæg indeholdt en garanti mod fængselsstraf, ligesom hun blev lovet en ren straffeattest. Skuespillerinden kaldte anklagerens udspil »en fornærmelse« og på den baggrund berammede dommeren straffesagen mod hende. Starten går den 13. maj. Baldwin mødte sin uønskede beundrer under indspilningen af »The Adventures of Pluto Nash« tilbage i 2002 og inviterede hende i 2010 på en enkelt middag. Derefter blev »30 Rock«-stjernen efter eget udsagn bombarderet med så mange breve, opringninger, emails og besøg, at han tilsidst bad politiet om hjælp. Sabourin vil giftes med Baldwin, komplet uanfægtet af at skuespilleren og hans kone Hilaria venter barn sammen til sommer.

Dagens topnyheder