Bale: Det er en drøm for mig

Gareth Bale kalder skiftet fra Tottenham til Real Madrid for en drengedrøm, der er gået i opfyldelse.

Den spanske klub har søndag oplyst, at man har indgået en seksårig kontrakt med Tottenham-angriberen.

- Jeg er ikke sikker på, at der nogensinde findes et godt tidspunkt at forlade en klub, hvor jeg er faldet godt til og har spillet det bedste fodbold i min karriere.

- Jeg ved, at mange spillere taler om at skifte til den klub, de drømte om som barn. Jeg kan helt ærligt sige, at min drøm er gået i opfyldelse, siger 24-årige Gareth Bale til Tottenhams hjemmeside.

- Jeg er fuldt ud bevidst om, at jeg ikke ville være nået det niveau, jeg har i dag, hvis ikke først Southampton og senere Tottenham havde bakket mig op i de hårde tider, hvor de har givet mig den støtte, som de har.

- Tottenham vil altid være i mit hjerte, og jeg er sikker på, at holdet får succes i denne sæson. Jeg ser frem til det næste kapitel i mit liv - at spille fodbold for Real Madrid, siger Bale.

Købsprisen er endnu ukendt, men der har på rygteplan været tale om 100 millioner - svarende til 750 millioner kroner - hvilket vil være ensbetydende med verdens største fodboldhandel nogensinde.

/ritzau/

 

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip