Bale efter uheldig sæson: Jeg er klar til Barca

Skrevet af admin

19/11/2015

Dagens topnyheder

Gareth Bale har haft en problematisk sæson i Real Madrid indtil nu, men den walisiske hurtigløber melder sig helt klar til kamp før lørdagens stormøde i Spanien mellem Real Madrid og FC Barcelona.

- Jeg har ikke haft muligheden for at spille meget i denne sæson. Det har ikke været i nærheden af, hvad jeg gerne ville, men jeg føler mig stærk og klar til denne kamp.

- Jeg vil bare forsøge at yde mit bedste, arbejde hårdt og hjælpe holdet, siger Gareth Bale til Real Madrids hjemmeside.

Gareth Bale har trukket med muskelproblemer længe, og han fik endnu en muskelskade, da Real Madrid besejrede Levante hjemme i midten af oktober. Det betød, at Bale var ude i fire ligakampe, og han vendte tilbage til holdet, da Real Madrid tabte til Sevilla i den seneste runde i Primera Division.

El Clasico spilles lørdag i Madrid.

Inden opgøret fører Barcelona ligaen med 27 point for 11 kampe, mens Real Madrid følger efter på andenpladsen med 24 point.

/ritzau/