Ballade på Crazy Daisy

Sydøstjyllands Politi måtte natten til søndag anholde to personer på Crazy Daisy i Kolding.

Klokken 4.50 blev en 37-årig dørmand spyttet i ansigtet af en gæst, der blev bedt om at gå. Udenfor fortsatte manden - en 24-årig mand fra Kolding - med at lave ballade. Han kom i slagsmål med en 30-årig mand, der pådrog sig en 1 centimeter lang flænge på højre kindben.

Den 24-årige mand blev anholdt og sigtet i sagen.

Blot fem minutter senere var den gal igen på Crazy Daisy. Her opstod der noget tumult. Betjente fik fat i en 35-årig mand. Han ville dog ikke oplyse sit navn. Politiet fik dog navnet på manden og han blev taget med i detentionen og er nu sigtet for ikke at ville oplyse sit navn.

Dagens Gossip