Balotelli er ude med skulderskade i 10 dage

Skrevet af admin

21/02/2014

Dagens topnyheder

AC Milan må undvære sin stjerneangriber Mario Balotelli i omkring 10 dage med en skulderskade, oplyser klubben torsdag aften.

Den italienske landsholdsangriber pådrog sig skaden i højre skulder og måtte af samme grund lade sig udskifte i slutningen af anden halvleg af Champions League-kampen mod Atlético Madrid.

Kriseramte Milan tabte 1/8-finalen onsdag aften med 0-1, og der venter dermed en vanskelig opgave i returopgøret i Madrid den 11. marts, hvor Balotelli burde være klar igen.

Sikkert er det, at Balotelli misser søndagens Serie A-kamp mod Sampdoria, mens det også er yderst tvivlsomt, om han kan nå at blive klar til ærkerivalopgøret mod Juventus den 2. marts.

Milan er placeret på en skuffende niendeplads i Serie A hele 31 point efter førerholdet Juventus, der har 63 point efter 24 kampe.

/ritzau/